Grænseløs rekruttering

Udenlandsk arbejdskraft er efterhånden blevet en del af dagligdagen i mange danske virksomheder. Der er lige så stor forskel på udenlandsk arbejdskraft, som der er på dansk arbejdskraft. Vi har desværre alt for tit oplevet kunder, der har dårlige erfaringer med udenlandsk arbejdskraft, ofte pga. en kombination af dårlig screening, manglende faglighed, sprog og kultur. Hos Xterna er vi eksperter i rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Vi ved, hvilke lande der har faglige uddannelser, der matcher de danske uddannelser, og vi ved, i hvilke lande vi skal finde dem og hvor i landene. De dygtigste medarbejdere hænger ikke på træerne, hverken i Danmark eller i udlandet, og der er mange ting, der spiller ind, hvis man med succes skal rekruttere udenlandske medarbejdere til Danmark. Et stort kendskab til og viden om kulturen, kendskab til de faglige niveauer i de respektive lande og ikke mindst et stort netværk i de respektive lande er nødvendigt, hvis man skal rekruttere de absolut bedste udenlandske medarbejdere. Den viden og det netværk har Xterna. I Xterna har vi foruden danske medarbejdere både øst- og vesteuropæiske, højtkvalificerede medarbejdere.

Vi har stor succes med at rekruttere højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til DK. Alle vores udenlandske medarbejdere taler engelsk og gennemgår grundige interviews, færdighedstests og sprogtests inden en evt. ansættelse. Vi får verificeret eksamensbeviser, svendebreve, certifikater osv., og ydermere indhenter vi altid en straffeattest og minimum to verificerede referencer. Sidst men ikke mindst får vores udenlandske medarbejdere en grundig introduktion til DK og dansk kultur, den danske model, danske arbejdspladser, forventninger og krav samt en grundig introduktion til den virksomhed, de skal arbejde i. Alle vores vikarer, hvad enten de er danske eller udenlandske, aflønnes på lige fod med virksomhedens ansatte og indgår på lige fod med virksomhedens fastansatte medarbejdere.

Kontakt os i dag for at høre mere, eller aftal et møde med en af vores konsulenter, som meget gerne vil komme og fortælle jer mere om at leje eller rekruttere udenlandske medarbejdere.

                                     

Skal vi ringe dig op?

Ønsker du at bestille en vikar, har du spørgsmål, eller kunne du godt tænke dig at høre mere om hvad Xterna kan tilbyde dig og din virksomhed, så kan du skrive til os her, eller få en af vores konsulenter til at ringe dig op.